NYT - NYT
Det var både fagligt og socialt udbytterigt, da Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister besøgte L&F-formanden Niels Jørgen Pedersen på hans gård i Thy. Det har Claus Haagesen, Chili Foto, lavet et indslag om - klik her for at se soundslides derfra.
Dansk – tysk samarbejde: ”EU´s landbrugsreform set fra plovfuren”
Omkring 250 landmænd fra Sønderjylland og Nordtyskland mødes fredag d. 13. januar i Tønder for at høre om EUs landbrugspolitik og diskutere den forestående reform. Inputtet til debatten leveres blandt andre af direktør Mihail Dumitru, DG AGRI EU-Kommissionen og minister for landbrug, miljø og landdistrikter, Slesvig-Holsten Dr. Juliane Rumpf samt EU-parlementarikerne Christel Schaldemose, Anne E. Jensen og Reimer Böge.
Fra landbruget vil der være indlæg fra Gerd Sonnleitner, Præsident Bauernverband Tyskland & Præsident COPA samt Niels Jørgen Pedersen og Henrik Frandsen, som er hhv. formand og næstformand i Landbrug & Fødevarer.
Se hele programmet nedenfor. Alle indlæg og debat vil blive simultantolket.
Tilmelding kan ske til Rikke Festersen på rnf@lhn.dk eller 24 42 44 90.
Presseinvitation: Ida Auken præsenterer de grønne prioriteter for dansk EU-formandskab den 9. januar kl. 13:00
En grøn omstilling af EU er nødvendig, og vi skal løse den økonomiske krise sammen med den grønne krise.
Miljøministeriet inviterer til pressebriefing for de danske journalister med miljøminister Ida Auken mandag den 9. januar kl. 13:00 i ministerens mødesal, Slotsholmsgade 1, 1216 København K.
Efter briefingen er der mulighed for at stille spørgsmål, herunder også til John Bæk Sørensen, der er chef for Miljøministeriets EU-kontor.
Gyldigt pressekort skal fremvises.
Tilmelding til kommunikationsmedarbejder Grethe Linder Vinther på grlvi@mim.dk
Om EU's miljøpolitik: http://eu2012.dk/da/EU-and-the-Presidency/About-EU/Politikomraader/ENVI
Pressebriefing i Fødevareministeriet 5. januar 2012
Sted: Mødesal F, Slotsholmsgade 12
Formål: At klæde danske journalister godt på til at skrive om reformerne for EU’s landbrugs- og fiskeripolitik, om processen og om fødevareministerens ambitioner
Program:
Kl. 13.45
Velkomst og orientering om formandskabshjemmesiden m.m. v. Karin Møller-Olsen
Kl. 14.00 – 15.20:
Faglig baggrundsorientering ved afdelingschef Anders Mikkelsen og andre af FVM’s faglige eksperter:
· Reformen af den fælles landbrugspolitik,
· Reformen af den fælles fiskeripolitik
Kl. 15.20 – 15.30
Kort pause
Kl. 15:30 – 16:00
Fødevareminister Mette Gjerskov fortæller om ambitioner og forventninger til de politiske forhandlinger i Rådet for EU’s landbrugs- og fiskeriministre.
Kl. 16.00 – 16.30:
Fødevareministeriet byder på sandwich, øl/vand og mulighed for uformel snak med ministeren.
Hvis du ønsker at deltage, beder Karin Møller-Olsen dig venligst tilmelde dig senest den 2. januar til kamo@fvm.dk. Ønsker du kun at deltage i dele af programmet, bedes du notere det i tilmeldingen.
Sæt kryds i kalenderen
19. april 2012 afholdes der gå-hjem-møde fra kl 15 for hele landbrugspressen hos Landbrug & Fødevarer. Kom og mød direktør Carl Aage Dahl og mange flere. Endeligt program mv. følger.
Læs referater af foreningens bestyrelsesmøder - se her
Europæisk netværk for landbrugsjournalister
Per Henrik Hansen
Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister er blevet medlem af et nyt internationalt netværk, European Network of Agricultural Journalists, forkortet ENAJ. Det blev stiftet ved et møde i Bruxelles tirsdag 6. december 2011.
For medlemmerne af DFLJ betyder det nye medlemskab først og fremmest mulighed for at logge sig ind på netværkets elektroniske del på www.ag-press.eu.
Første gang man går ind på sitet, skal man anmode om at få et password. Derefter er der adgang til en masse informationer og debat, især om den kommende reform af EU’s landbrugspolitik, CAP’en. Via sitet kan man også komme i kontakt med de andre medlemmer af netværket. Dem er der for tiden knap 400 af, fordelt over EU’s medlemslande.
To årlige møder
I den fysiske verden er det planen at ENAJ skal have to årlige møder. Det næste skal holdes i Danmark i begyndelsen af juni i forbindelse med et rådsmøde for EU-fødevareministre i Horsens.
EU-Kommissionen vil betale rejse og hotel for en til to repræsentanter for fødevare- og landbrugsjournalisterne i hvert medlemsland til disse møder. Men i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister er vi i dialog med fødevarekommissær Fødevarekommissærens direktorat om at få åbnet arrangementerne i Danmark for alle interesserede medlemmer af vores forening.
Kommissionen betaler
Indtil videre er det Kommissionen der finansierer ENAJ, og medlemskabet belaster således ikke Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters økonomi.
Ved det stiftende møde 6. december var der en del debat om det meget tætte forhold til Kommissionen og om hvorvidt ENAJ kan udvikle sig til en konkurrent til den internationale sammenslutning af landbrugsjournalister, IFAJ.
Blandt andre de to danske repræsentanter, Niels Jørgensen og undertegnede, udtrykte bekymring for begge dele.
Ikke konkurrent til IFAJ
Men den forberedende komite bag stiftelsen understregede meget stærkt, at selv om Kommissionen har været en meget aktiv fødselshjælper ved oprettelsen af ENAJ og i hvert fald de første par år betaler alle barnets udgifter, så er det alene medlemmerne – europæiske landbrugs- og fødevarejournalister – der har kontrollen over netværket og dets aktiviteter.
Ligeledes blev der forsikret om at ENAJ ikke på nogen måder skal konkurrere med IFAJ, heller ikke om sponsorer, og at det nye netværk ikke skal påtage sig opgaver som allerede løses af IFAJ.
Ledelse fortsætter
Den forberedende komite fortsætter under betegnelsen Management Committee som ledelse for ENAJ frem til den første ordinære generalforsamling, der holdes i december 2012.
Fire af de fem medlemmer af stryregruppen er også aktive i IFAJ-sammenhæng: Katharina Seuser (Tyskland), Damien O’Reilly (Irland), Hans Siemes (Nederlandene) og Jef Verhaeren (Belgien). Det femte medlem af styregruppen er Eric Massin fra de franske landbrugsjournalisters forening, som ikke er medlem af IFAJ.

Fra mødet, der vedtog det nye netværk, ses her fire af de fem medlemmer af den forberedende komite (fra venstre): Katharina Seuser (D), Jef Verhaeren (B), Hans Siemes (NL) og Damien O’Reilly (Irl). Det femte medlem, Eric Massin (F) deltog ikke i mødet.
Vil du være med til at lave en workshop eller et kursus for landbrugsjournalister i Gambia?
Du kommer med i et spændende internationalt udviklingsarbejde, får indsigt og kontakter i det Vestafrikanske land og især i dets landbrug, og efter al sandsynlighed kan vi få Danida til at betale rejseudgifter, -diæter og andre udgifter.
Bestyrelsen er gået i dialog med en forening for landbrugsjournalister i Gambia ved navn The Agricultural Voice (TAV - se www.tavgm.org), med henblik på at lave et fælles projekt omkring træning/kursus/workshop for vore kolleger dernede. TAV er meget interesseret i at få sådan et projekt i gang da deres medlemmer savner journalistisk uddannelse.
I første omgang forestiller vi os et kursus eller en workshop af måske en eller to ugers varighed for lokale landbrugsjournalister i Gambia.
Bestyrelsen har ikke selv kræfter til at stå for arbejdet, men vi vil meget gerne være med til at løbe det i gang.
Tanken er at nedsætte en arbejdsgruppe af interesserede medlemmer af foreningen. I samarbejde med TAV skal arbejdsgruppen udtænke og formulere indhold og form for et konkret projekt, søge finansiering og gennemføre projektet.
Samarbejdet kan også omfatte foreningen Gambia Media Support (GAMES - se www.gambiamediasupport.org) som har lavet tilsvarende projekter i landet. Medlemmerne af GAMES er danske journalister, så der er erfaringer at trække på.
Det fælles sprog i Gambia er engelsk.
Hvis du er interesseret i at være med til dette græsrods-ulandsarbejde, så kontakt Per Henrik Hansen, ph@perhenrik.dk, tlf. 30 33 39 48.
Føraftensmødet om kalveproduktion er aflyst
p.g.a. for få tilmeldte.
Fyraftensmøde
Hvad sker der med kalvene efter 1. januar 2012?
Fra 2012 afkobles handyrpræmierne, som hidtil har været grundlaget for en økonomisk fornuftig produktion af bl.a. Dansk Kalv. Genoptages de mange eksporter af tyrekalve, eller vil der fortsat være økonomi i opfedning af tyrekalvene
Vi mødes
tirsdag den 15. novembe kl 15.30-ca. 17.30 hos
Dansk Kalv-producent Bjarne Sørensen,
Vestre Tirslundvej 9, 6670 Holsted.
Program:
· Bjarne Sørensen fremviser sin årlige produktion af 400-450 Dansk Kalv og orienterer om sine overvejelser om den fremtidige produktion
· Direktør Gitte Grønbæk, Dansk Kvæg, orienterer om den afkoblede støtte og hvad, der derefter sker.
· Kan Danish Crown give en attraktiv afregning efter 1. januar ?v/ direktør Lorenz Hansen, Danish Crowns oksekødsdivision
· Danish Crowns nye kalvekoncept, der kan spare mange aflivninger af "ubrugelige tyrekalve" v/ Lorenz Hansen.
· Desuden vil Lorenz Hansen orientere om Danish Crowns nye kreaturslagteri, der forventes bygget i Holsted
Tilmelding senest på fredag - den 11. november til: ncj@2vejs.dk
Dansk EU-formandsskab - Sæt X i kalenderen
Vores kollega Karin Møller-Olsen, Fødevareministeriet, inviterer til pressebriefing om EU-formandskabet i København
torsdag d. 5. januar kl. 13.30 – 16.30
Endelig indbydelse med tilmelding udsendes senere, men det foreløbige program ser sådan ud:
Kl.13.30 – 14:00
Velkomst og orientering v. Karin Møller-Olsen:
• Formandskabshjemmesiden
• Store møder og konferencer, som Fødevareministeriet holder i Danmark under formandskabet
• Rådsmøde-kalenderen m.v.
Kl. 14.00 – 15:30
Faglig baggrundsorientering v. afdelingschef Anders Mikkelsen og andre af FVMs faglige eksperter:
• Reformen af den fælles landbrugspolitik,
• Reformen af den fælles fiskeripolitik
• Centrale sager på fødevareområdet
Kl. 15:30 – 16:00
Fødevareminister Mette Gjerskov fortæller om ambitioner og forventninger til de politiske forhandlinger i Rådet for EU’s landbrugs- og fiskeriministre.
Kl. 16.00 – 16.30
Fødevareministeriet byder på sandwich, øl/vand og mulighed for uformel snak med ministeren.
Foreningen på Facebook
Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister er nu også kommet på Facebook. Følg os på www.facebook.com/halmpressen
Modtag L&F-formandens nyhedsbrev
Formand for Landbrug & Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen sender hver uge (undtagen ferier) et nyhedsbrev til landmænd, som er medlem af en landboforening eller familielandbruget. Fremover kan medlemmer af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister også modtage disse nyhedsbreve. Du skal blot sende en mail til pressekonsulent i Landbrug & Fødevarer, Anette Amstrup Riis på aar@lf.dk, hvor du oplyser navn, hvilket medie du arbejder for og din mailadresse.
IFAJ bliver mere global
IFAJ – den internationale sammenslutning af landbrugsjournalister – er i dag præget af medlemsorganisationer fra den rige del af verden; men organisationen arbejder nu på at øge kontakten og støtten til kolleger i Afrika, Asien og Latinamerika.
Læs artikel
2. plads til dansk TV-indslag
Danmark var også i front i tv-delen af IFAJ's konkurrencer om den bedste journalistik indenfor landbrugsområdet det seneste år.
Erik Poulsen fra LandTV deltog i konkurrencen om bedste tv-produktion og fik en flot 2. plads for sit program "Far begyndte med fire køer”.
2. pladsen blev ledsaget af diplom og en check på 100 euro.
Læs mere om kongressen på foreningens side på facebook.com.
Søg efter Landbrugsjournalister.
International pris igen til
dansk landbrugsjournalist
![]()
Per Henrik Hansen modtager her prisen på 1.000 euro af John Deeres repræsentant. Overrækkelsen fandt sted i forbindelse med IFAJs kongres, der netop er afholdt i Canada.
For andet år i træk er det en dansk landbrugsjournalist, der vinder den internationale artikelkonkurrence for landbrugsjournalister.
Det er freelance journalist Per Henrik Hansen, Århus, der lørdag i Niagara i Canada modtog prisen på 1.000 euro.
Konkurrencen er udskrevet af IFAJ - International Federation og Agri Journalists - og Per Henrik Hansen kvalificerede sig til konkurrencen ved i foråret at vinde den danske del af konkurrencen udskrevet af Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister med støtte fra Landbrugets Kulturfond.
Per Henrik Hansens artikel, ”Kyllinger designet til vækst”, er en beskrivelse af moderne kyllingeproduktion, af produktionsforbedringerne og af de udfordringer, produktionen har fra jord til bord. Artiklen har været bragt i ”Spis Bare”. Artiklen kan læses her.
IFAJ-kongres i Canada - 5
Godt 30 deltagere i ny konkurrence
Den nyindstiftede IFAJ-artikelkonkurrence, der har kraftige danske aftryk, fandt lørdag på IFAJ-kongressen i Canada sine første vinder-artikler.
Artikelkonkurrencen løber over tre år, og emnet næste år bliver "Fødevarer og/eller energi".
I år havde godt 30 sendt deres artikel ind til bedømmelse, og ifølge Henning Otte Hansen, der er overdommer i konkurrencen, har kvaliteten i artiklerne været høj.
Både 1. og 3. præmien gik til canadiske landbrugsjournalister, mens 2. prisen gik til en australsk journalist.
![]()
Ved prisoverrækkelsen ses her modtageren af 2. præmien (vinderen var ikke til stede) Deanna Lush fra Australien omkranset af fra venstre Jørgen Lund Christiansen, der er ophavsmand til artikelkonkurrencen, direktør Bernhard Stormyr, Yara International, der er sponsor for konkurrencen, og Henning Otte Hansen, der er formand for dommerkomitéen.
IFAJ-kongres i Canada - 4
Får vi skrevet de rigtige historier ?
IFAJ-kongressens gennemgående tema i år i Canada har været, hvordan vi brødføder verdens stadig voksende befolkning.
Det var temaet i åbningstalen, der blev holdt af den tidligere canadiske landbrugsminister Lyle Vanclief, og det blev fulgt op på den afsluttende debat på kongressens sidste dag, hvor der samtidig blev stillet det direkte spørgsmål, om landbrugsjournalisterne får skrevet den rigtige historie - og om landbrugsjournalisterne er gode nok til at afdække de forskellige aspekter ved landbrugs- og fødevareproduktionen.
På kongressens sidste dag var der indlæg ved den skotske professor James Muir, der tidligere i år har afleveret en rapport til den engelske regering om den globale fødevaresituation og fremtidens landbrug.
Jill Clapperton fulgte op med et entusiastisk foredrag om naturens økosystem, og en helt anden vinkel kom fra Kevin Perkins, der er leder af den internationale landbrugsradio, der sender landbrugsinformationer i flere afrikanske lande, for derigennem at fremme viden om en mere effektiv landbrugs- og fødevareproduktion.
Terry Daynard, canadisk professor, afsluttede dagens indlæg med sine beregninger af den indflydelse på verdens fødevarepriser, som fremstillingen af bioethanol af landbrugsprodukter har haft. Han er nået frem til, at det har haft en meget begrænset indflydelse på de stigende fødevarepriser, mens han tillægger spekulation hovedårsagen til de voldsomme prisudsving, verden har set de seneste år.
Ud over debatter om dette overordnede emne, har de cirka 300 kongresdeltagere fået indblik i canadisk landbrug. I to dage har deltagerne været rundt på ture i Ontario, som er den mest landbrugstætte provins i Canada. Her er der besøgt kødkvægsfarme, malkekvægsbesætninger, bisonokse- og elgedrift, store planteavlsgårde, frilandsgartnerier, vinbønder - og ikke mindst - producenter af ahorn-sirup, foruden der har været besøg på forsknings- og forsøgsinstitutioner.
IFAJ-kongres i Canada - 3
Stor tak til Jørgen Lund Christiansen
Jørgen Lund Christiansen blev flere gange under dagens delegeretmøde i IFAJ fremhævet og takket for sit arbejde med at arrangere den nye artikelserie med fokus på verdens fødevareforsyning. IFAJ kan således takke det danske medlem for en lukrativ sponsoraftale med norske Yara, som ikke blot gør det muligt for IFAJ at gennemføre artikelkonkurrencen, men også giver et pænt beløb til IFAJ øvrige arbejde.
Samarbejdet mellem IFAJ og Jørgen Lund Christiansen blev fremhævet som et ypperligt eksempel på menige medlemmers idéer og realisering af disse.
Her ses Henning Otte Hansen, som er formand for dommerkomitéen for den nye artikelkonkurrence og som sådan inviteret med til kongressen af IFAJ, Jørgen Lund Christiansen og Niels Jørgensen, som også modtog mange taksigelser på kongressen.
IFAJ-kongres i Canada - 2
Dansk vagtskifte påbegyndt
Per Henrik Hansen blev i dag på IFAJs eksekutiv komite-møde præsenteret som den kommende repræsentant for Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister.
Niels Jørgensen har repræsenteret Danmark i IFAJs ledelse gennem mange år og har nu meddelt, at han ønsker afløsning. Den endelige overtagelse af repræsentationen sker i januar på IFAJs årlige møde under Grüne Woche i Berlin.
IFAJs præsident Mike Wilson takkede på det efterfølgende delegeretmøde Niels for sin store og mangeårige indsats i organisationens arbejde, hvilket omfatter deltagelsen i adskillige af IFAJs arbejdsgrupper og ad hoc grupper, lige som han i en del år har været i dommerkomiteen for den årlige artikelkonkurrence.
IFAJ-kongres i Canada - 1
Fem danske deltagere på IFAJ-kongressen 2011
Den årlige kongres i IFAJ er begyndt i dag i Guelph i Canada.
For de deltagere, der kom i god tid var der i aftes arrangeret en social tur på travbanen, Mohawk Raceway, hvor deltagerne kunne få indblik i travsporten og den lige så udbredte sport ved indsatslugerne. Deltagerne har sikkert også forsøgt sig, men de danske deltagere kunne drage hjem med skindet på næsen - godt og vel, forlyder det.
Det afsluttende løb var døbt " IFAJ 2011", og det var Gudrun Andreasen, formand for de danske fødevare- og landbrugsjournalister, der efter løbet lagde IFAJ-dækkenet på den vindende hest.
De danske deltagere i Canada er Per Henrik Hansen, der vandt den danske artikelkonkurrence, Jørgen Lund Christiansen, Niels Jørgensen, Marianne Nielsen og Gudrun Andreasen.
Desuden deltager Henning Otte Hansen, KU Life. Han er inviteret af IFAJ som medlem af dommerkomiteen for den nye IFAJ-artikelkonkurrence.
Debatindlæg (29.7.11)
"Jeg kan kun opfodre til, at den nye bestyrelse ikke nedtoner det internationale arbejde, men forsætter udbygning og få gjrort flere af vores medlemmer interesseret i dette til glæde for dem selv og foreningen", skriver Aage Kogsdam bl.a. i et debatindlæg - læs hele indlægget her.
Bliv opdateret via Facebook
Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister er nu på Facebook. Her vil vi løbende offentliggøre initiativer og andet af foreningens arbejde. Vi håber desuden, at I har lyst til at debattere, dele viden og offentliggøre relevante artikler herinde omkring fødevare- og landbrugserhvervet.
Før vi kan lave en gruppe og en lettilgængelig adresse på Facebook, er der minimum 25 personer, som skal ’synes godt’ om vores gruppe.
Følg linket herunder, synes godt om gruppen og vi vil give dig nye muligheder for at blive opdateret!
Facebook
Ny næstformand i Danske Fødevare-
og Landbrugsjournalister
Den nyvalgte bestyrelse har konstitueret sig således:
Næstformand: Peter Jeppesen
Kasserer: Niels Jørgensen
Sekretær: Niels Jørgensen
Referent: Knud Henriksen
International sekretær: Per Henrik Hansen og Niels Jørgensen kører parløb med henblik på, at Per Henrik overtager posten.
Webredaktør: Anette Amstrup Riis
(Formanden Gudrun Andreasen er valgt på generalforsamlingen)
Debatindlæg (7/7-11)
Jørgen Lund Christiansen kommenterer referatet fra generalforsamlingen og kritiserer flere bestyrelsesmedlemmer for deres dispositioner i foreningen. Han kommenterer udsagn på mødet om det internationele arbejde med:
I hvert fald er en del af de synspunkter, der i Harboøre blev luftet om internationalt samarbejde, på linje med idéen om at opsætte bom ved Kruså.
Læs kommentaren her.
Debat i foreningen
På generalforsamlingen i Danske Fødevare- og Landbrugsjournalister (15. juni) var der en længere debat om foreningens arbejde og især det internationale arbejde.
Den debat kan I læse om her.
Men debaten bør ikke stoppe her eller kun fortsætte i bestyrelsen.
Vi opfordrer alle medlemmerne til at indsende deres syn på foreningens engagement i IFAJ-arbejdet - og om foreningens arbejde i det hele taget.
Indsend dit debatindlæg til: gudrun.andreasen@gmail.com, hvorefter indlægget lægges på siden.
70 år Danske Fødevare- og Landbrugsjournalisters sekretær, kasserer og international sekretær fylder 70 år søndag den 26. juni. Læs mere her. |

| M | T | O | T | F | L | S |
|---|---|---|---|---|---|---|
|
1
|
||||||
|
2
|
3
|
4
|
6
|
7
|
8
|
|
|
10
|
11
|
12
|
13
|
14
|
15
|
|
|
16
|
17
|
18
|
19
|
20
|
21
|
22
|
|
23
|
24
|
25
|
26
|
27
|
28
|
29
|
|
30
|
31
|
Pressemeddelelser: